Sådan arbejder vi

Tværfaglige 5-mands teams sikrer Uptime Developments kunder softwareløsninger i verdensklasse. Når du vælger Uptime Development, samarbejder et team af landets skarpeste hjerner om at designe og løse din udviklingsopgave, så softwaren understøtter og løfter din forretning til nye højder.

Populært sagt vil vi ikke levere det, du spørger om, men dét du har brug for. Derfor sætter hele vores team sig solidt ind i dit forretningskoncept. Ved at kombinere teamets forskellige kompetencer med din viden, kan vi udvikle lige nøjagtig den software, din virksomhed har brug for.

Udvikling af software, der skaber værdi for din forretning, er en kompleks proces, som kræver en hær af forskellige faglige og menneskelige kvalifikationer. For én enkelt medarbejder er opgaven umulig at løfte, men ved at arbejde i teams kan vi sammensætte et hold, der har den nødvendige erfaring, forretningsforståelse, tekniske indsigt og kapacitet.

Teamsamarbejdet giver de bedste softwareløsninger

Når vi får en ny opgave, kigger vi på, hvilke medarbejdere der har erfaring fra lignende løsninger. Vi sammensætter et team, der passer til kunden. Typisk består det af fire til fem mand. En produktansvarlig, en IT-arkitekt, en projektleder og to udviklere. Hele teamet møder kunden på den første workshop, for jo mere alle i vores organisation ved om forretningen og opgaven, jo bedre løsning kan vi sammen udvikle til kunden.
 

Vores udviklere er specialister på hver deres område, og de er dygtige til at spille hinanden gode, lære af hinanden og bruge det i de løsninger, de udvikler sammen. Det betyder, at du som kunde får et slutprodukt i højeste kvalitet og en knivspids bedre. Samtidig er risikoen for, at viden går tabt reduceret til et stort rundt nul, da al viden er forankret i teamet og ikke på en enkelt medarbejder.

Solid rådgivning & god forretningsforståelse

Solid rådgivning, god forretningsforståelse og knivskarp udvikling er fundamentet for teamets udvikling af succesfulde softwareløsninger.

Forståelsen for og indsigten i dit forretningskoncept er en forudsætning for vores arbejde. Derfor løser vi typisk opgaver for kunder, der har et konstant behov for at optimere eksisterende løsninger og udvikle ny software.

Knivskarp udvikling

Vores teams udvikler, tester prototyper og lancerer i processer med korte sprints. For det er lettere og billigere at rette delløsninger til – i stedet for at skulle starte mere eller mindre forfra.

Kombinationen af konstant at prøvetrykke løsningerne og vores arbejde i teams sikrer, at du har en samarbejdspartner med erfaring, forretningsforståelse og landets skarpeste udviklingshjerner til at udvikle nøjagtig det produkt, dit marked efterspørger.

Uptime Modellen

Fundamentet for vores udviklingsfællesskab er en dybdegående indsigt i din virksomhed og det marked, I bevæger jer i. Når vi kender og forstår de udfordringer, du og din virksomhed møder hver dag, kan vi sammen skabe og udvikle smarte og brugervenlige digitale IT-løsninger, som vil hjælpe dig med at stå bedst muligt i konkurrencen.

Vil du udvikle din løsning sammen med os?

I en udviklingsproces tager vi mange beslutninger på dine vegne. Jo bedre vi kender din forretning og dit marked, desto bedre beslutninger træffer vi. Kan du se dig selv i tæt udviklingsfællesskab, hvor du investerer din tid i at klæde os på til at udvikle din løsning?

Har du tænkt over, hvordan du får den rigtige løsning?

Det har vi i Uptime Development, hvor et samarbejde med dig og din virksomhed tager afsæt i vores Uptime Model. Gennem en kombination af din viden og vores udviklingsmuskler skaber vi præcis den løsning, du har brug for målt på funktionalitet, pris, konkurrencekraft, brugervenlighed og teknologi.

Vores tilgang til værdiskabende løsninger

Strategisk partnerskab

Kundetilpasset udviklingsmodel

Hvad enten du har brug for udvikling af apps, komplicerede webløsninger eller systemintegrationer, samarbejder et team af landets skarpeste hjerner inden for IT-arkitektur, projektledelse og udvikling om at designe og løse din udviklingsopgave, så løsningen understøtter og løfter din forretning.

Uptime Modellen er ens i sin grundstruktur, men vi tilpasser naturligvis værktøjerne i modellen til din udviklingsopgave, så vi har størst muligt fokus på værdiskabende leverancer og udvikler en løsning, der imødekommer behovene og f.eks. forenkler og optimerer arbejdsprocesser eller gør hverdagslivet lettere.

Vil du låne vores hjerner og udviklingsmuskler?

Vi står med vores viden, forretningsforståelse, kapacitet og erfaring fra flere end 500 IT-projekter klar til at rådgive dig om, hvordan vi sammen udvikler en IT-løsning, der indfrier dit forretningsmål.

Løsninger vi har udviklet

Med applikationen AQKunder360 har danske pengeinstitutter fået et nyt intelligent værktøj til vurdering af bankkunder. Gennem smart udnyttelse af data og komplicerede beregninger understøtter den nye software, at pengeinstitutterne indgår sunde bankforretninger med kunderne.
Kombinationen af Uptime Developments forretningsforståelse og ekspertise inden for udvikling af komplekse integrationer har sikret L’Oréal Luxe skandinaviske afdeling et smart, effektivt og stabilt budgetteringssystem.
Med en nyudviklet, brugervenlig hjemmeside og en intelligent forbrugsberegner er kunderejsen i top hos danske ALFIX, der er en af Skandinaviens førende B2B producenter af professionelle systemer til gulv-, væg- og facadekonstruktioner.

Vil du høre mere?

Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i mål med jeres næste IT-projekt.