crossplatform

Hvilken app-teknologi skal du vælge?

Står du foran at skulle udvikle en ny app? Bliv klogere på, hvilken teknologi der er den smarteste til dit projekt, når Uptime’s Bjarke Søgaard og Martin Skrædder Hjord ridser fordele og ulemper op ved app-teknologierne native, cross platform og PWA.

Har du en god idé til en ny app, men svært ved at realisere den, fordi du ikke helt ved, hvordan du kommer i gang og hvilken teknologi, du skal vælge?

I ”Hvilken app-teknologi skal du vælge?” tager vi dig med på en rejse i app-junglen og kommer med konkrete forslag til, hvordan du kommer i gang og i mål.

Sæt dig ind i og forstå din målgruppe

Først og fremmest skal du stille skarpt på din målgruppe og deres behov. Ikke dine egne. Spørg dig selv om, hvilke fordele din app vil have, og hvilken værdi den skaber for dine kunder, virksomhed eller organisation.

Det koster kassen at vælge forkert teknologi

Når du har styr på din målgruppe og den konkurrencefordel, app’en vil give dig og dine kunder, er det tid til at vælge den teknologiplatform, du vil have din app udviklet i. Sæt dig godt ind i fordele og ulemper for de forskellige muligheder, og tøv ikke med at spørge eksperterne om råd og vejledning, for det er dyrt at vælge forkert.

Teknologierne udvikler sig konstant, men vi vil anbefale, at du indstiller kanonen på native, cross platform og PWA. De er i øjeblikket, efter vores ekspertvurdering, de tre førende teknologier på app-markedet. Har du tidligere dykket ned i og læst om forskellige app-teknologier, savner du måske hybrid app. Men cross platform har overhalet den hybride app-udvikling, og vi har ikke anbefalet teknologien de seneste år.

Nu sidder du selvfølgelig og tænker: Jamen, hvilken af de tre teknologier skal jeg så vælge? Svaret er ikke enkelt, men i de næste afsnit retter vi blikket mod teknologierne og forsøger at guide dig i mål, så du kan træffe det rigtige valg og vælge den app løsning, der giver dig mest værdi for pengene målt på den lange bane.

Native app

Native app er den gamle dreng i klassen. Ja, indtil for få år siden, var det faktisk den eneste reelle mulighed for at udvikle en selvstændig app til henholdsvis iOS og Android. En native App giver dig typisk nogle fordele på performance, men ofte vil det være en dyrere løsning sammenlignet med cross platform og PWA, fordi du skal udvikle løsninger til både iOS og Android.

Vi anbefaler derfor typisk en native app til kunder, der kun skal bruge app’en på én platform (f.eks. Android). Det kan eksempelvis være tandlæger, læger og andre klinikker, der bruger en app til at tjekke klienterne ind, men det kan også være til løsninger som MySefie’s photo booth, hvor udviklingen i native giver virksomheden en state of the art løsning og brugerne lynhurtig performance og et væld af smarte funktioner.

Cross Platform

For et par år siden var app udvikling på tværs af platforme begrænset til at lave simple mobile apps og spil. Over tid har nye teknologier imidlertid gjort udvikling på tværs af platforme mere tilpasningsdygtig, kraftfuld og fleksibel end før. Det betyder, at vi typisk anbefaler udvikling af dine apps på cross platform, hvis de skal fungere på såvel iOS som Android.

Når du vælger cross platform, skal du være opmærksom på, at der stadig kan være nogle udfordringer. F.eks. kan komplekse funktionaliteter drille, ligesom specielle native funktioner kan være dyre at implementere. Nogle eksperter mener, at ydeevnen på cross platform kan være en udfordring og føre til dårlige brugeroplevelser. Det er dog ikke vores erfaring, at slutbrugeren oplever de mikroskopiske forsinkelser på performance, der kan være sammenlignet med native apps.

I hvert fald er det vores klare vurdering, at fordelene ved cross platform klart overskygger ulemperne, og her spiller ikke mindst prisen en altafgørende rolle.

crossplatform

Prisen på en app udviklet på cross platform er næsten halveret sammenlignet med native, fordi du ved at bygge blot en enkelt app kan bruge den på både iOS og Android. Det sparer mange udviklingstimer, giver kortere udviklingstid og dermed hurtigere levering.

Samtidig maksimerer du rækkevidden af din app og eksponeringen for din målgruppe, fordi app’en er tilgængelig på flere platforme.

Du får også nem adgang til forskellige frameworks som Xamarin/MAUI (Microsoft), React Native (Facebook) og Flutter (Google). Det elsker vi udviklere, og vi er mange, der kan løfte udviklingsopgaven. Det betyder, at du nemt kan skifte leverandør, hvis der opstår for mange gnidninger i samarbejdet.

Men du reducerer ikke alene udviklingsomkostningerne. Du vil også for evigt spare penge på vedligeholdelse, tilføjelser og fiks af bugs. Opdateringer kan nemlig hurtigt synkroniseres på alle platforme og enheder, hvilket sparer tid og penge. Desuden skal en evt. fejl i den fælles kodebase kun rettes én gang.

I Uptime lægger vi ikke skjul på, at vi gerne vil udvikle cross platform apps, der kan fungere på tværs af platforme. For du får simpelthen en solid løsning med høj performance og uanede muligheder til en pris, der kun findes billigere, hvis du går med en PWA app.

PWA app

Simplificeret sagt er PWA en mobilvenlig hjemmeside, der fungerer og ligner en app på telefonen. Typisk går du blot ind på hjemmesiden, hvor en pop-up gør dig opmærksom på, at du kan tilføje siden til din hjemmeskærm på telefonen.

Det siger næsten sig selv, at det er billigere at ”udvikle” en PWA sammenlignet med native og cross platform. Løsningen kan i flere tilfælde være fornuftig, hvis du har et minimalt budget, kan klare dig med helt basale funktioner og ikke har planer om skalering.

Vi anbefaler altså løsningen, hvis du vil have en mobilvenlig visning af din hjemmeside, der giver en app-fornemmelse, der også fungerer offline.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan downloade PWA apps i App Store, ligesom du mister en masse performance. Du kan heller ikke tracke brugerne, hvis app’en, er lukket, og du vil også typisk opleve, at brugervenligheden er ikke på samme høje niveau som ved apps udviklet native eller på cross platform.

Opsamlingsheat

Native AppCross PlatformPWA
Fordele
Velegnet til udvikling på én platform Høj performance og god brugeroplevelse Nem adgang telefonfunktioner uden tredjepartsløsninger Out of the boks designløsninger i iOS og Android Høj sikkerhed med f.eks. fingeraftryk Nem opdatering til nye styresystemer.
Nem adgang til forskellige frameworks Prisen er næsten halveret sammenlignet med native Virker på både iOS og Android Sprog er velkendte for udviklere Flere udviklere kan løfte udviklingsopgaven Kortere udviklingstid – hurtigere levering Høj sikkerhed med f.eks. fingeraftryk.
Den billigste løsning for dig der vil ”konvertere” din hjemmeside til en ”app” Du behøver ikke installere en app Den kan fungere offline Kan tilføjes hjemmeskærm på telefonen.
Ulemper
Prisen er dyrere end andre teknologier, fordi alt skal laves i to arbejdsgange Flere vedligeholdelsesomkostninger i den løbende drift Udviklingsprocessen er ofte længere Kræver mere økonomi og tid.
Komplekse funktionaliteter er en udfordring Specielle native funktionaliteter er dyre at implementere Lang udviklingstid på meget specifikke funktionaliteter Hvis Android og iOS ikke skal være ens – skal du style to gange.
Kan ikke downloades i App Store Ikke performance intensiv Du kan ikke tracke brugerne hvis app er lukket Den føles ikke 110% flydende Mister noget performance Brugervenligheden er ikke på samme niveau Du kan ikke bruge fingeraftryk.

Vi håber du er blevet lidt klogere

Tak for at du tog dig tid til at læse vores lille guide. Vi håber, at du er blevet lidt klogere på de forskellige muligheder du har, når du vil udvikle en app. I Uptime hjælper vi dig naturligvis gerne i gang og i mål med din app udvikling. Kontakt os på + 45 70 20 69 59 eller info@uptimedevelopment.dk.

Læs mere om app udvikling her.