Ruby on Rails
udvikling og modernisering
Vi hjælper med eksisterende Ruby on Rails-applikationer og nye løsninger, når Rails passer til produktet og teamet. Fokus er stabil drift, kontrollerede opgraderinger og en kodebase, der fortsat kan udvikles.
Et opinionated webframework i Ruby
Ruby on Rails er et open source webframework skrevet i Ruby. Det følger principper som convention over configuration og har mange funktioner samlet i frameworket, blandt andet routing, databaseadgang, migrations og MVC-struktur.
Rails kan være produktivt til webapplikationer og SaaS-produkter, især når teamet kender økosystemet. Som alle modne frameworks kræver langlivede løsninger løbende opgraderinger af Ruby, Rails og dependencies.
Vi overtager også kode, vi ikke selv har skrevet
Teknisk audit
Gennemgang af Ruby/Rails-versioner, gems, database, tests, jobs og deployment.
Opgraderinger
Trinvise versionsløft med fokus på kompatibilitet og lav driftsrisiko.
Performance
Analyse af databasequeries, caching, background jobs og applikationsflaskehalse.
Test
Bedre testdækning omkring kritiske flows før større ændringer.
Nye funktioner
Videreudvikling af eksisterende produkter uden at omskrive fungerende dele uden grund.
Modernisering
Vurdering af hvilke dele der bør blive i Rails, og hvor separate services eller en anden teknologi giver mening.
Skal man blive på Rails?
Bliv, når det virker
En stabil Rails-applikation med et kompetent team behøver ikke omskrives, bare fordi andre stacks er nyere.
Modernisér løbende
Gamle framework- og Ruby-versioner kan gøre sikkerhedsrettelser og dependencies vanskeligere. Regelmæssige opgraderinger er billigere end meget store spring.
Skift med en konkret grund
En migrering bør løse et dokumenteret problem med eksempelvis team, performance, arkitektur eller vedligeholdelse.