Ydelser DevOps
Hurtigere · Mere stabilt · Automatiseret

DevOps der giver
ro i maven

Continuous delivery bør være kedeligt — ikke skræmmende. Når pipelines, infrastruktur og deployment er automatiseret og overvåget, kan teamet fokusere på at bygge features frem for at slukke brande.

Problemet vi løser

Hvad løser DevOps?

Mange teams oplever de samme tilbagevendende problemer: deploys der fejler i utide, miljøer der opfører sig forskelligt, og en frygt for at release — særligt om fredagen. Bugs der opdages i produktion, men ikke kan reproduceres lokalt. En onboarding af nye udviklere der tager uger i stedet for timer.

Det er ikke et tegn på dårlige udviklere. Det er et tegn på at infrastruktur og processer ikke er vokset med teamet og produktet. DevOps er svaret: automatisering af de gentagne, fejlbarlige manuelle processer, og klare pipelines der giver samme adfærd fra lokal maskine til produktion.

Resultatet er et team der deployerer oftere, med mere tillid og færre episoder. Ikke fordi de er bedre til at deploye manuelt — men fordi de ikke deployer manuelt længere.

Hvad vi leverer

DevOps-ydelser

CI/CD pipelines

Automatiserede build-, test- og deployment-pipelines i GitHub Actions, Azure DevOps eller GitLab CI. Fra commit til produktion på under 15 minutter — med fuld synlighed og rollback-mulighed.

Infrastructure as Code

Infrastruktur defineres og versionsstyres som kode med Terraform, Bicep eller Pulumi. Ingen snowflake-servere, ingen manuelle konfigurationer der glemmes. Reproducerbare miljøer fra dev til produktion.

Containerisering & Kubernetes

Docker-containerisering af applikationer og orkestrering med Kubernetes eller Azure Container Apps. Konsistente environments, nem skalering og isolerede deployments.

Monitoring & observability

Logging, metrics og tracing med Azure Monitor, Datadog, Grafana eller ELK. Alerts der giver teamet besked om problemer inden brugerne oplever dem — med nok kontekst til at fejlfinde hurtigt.

Secret management & sikkerhed

Ingen secrets i kode eller konfigurationsfiler. Azure Key Vault, AWS Secrets Manager og HashiCorp Vault til sikker håndtering af credentials, API-nøgler og certifikater.

Cloud-setup & optimering

Setup og optimering af Azure, AWS eller GCP-infrastruktur med fokus på cost management, right-sizing og arkitektur der bruger platform-native services frem for selvhostede alternativer.

Vores tilgang

Fra kaos til kontrol

01

Kortlæg nuværende setup

Vi starter med at forstå, hvad I har i dag — deployment-process, infrastruktur, monitoring og pain points. Det giver os et realistisk billede af, hvad der er de vigtigste gevinster at tage fat på først.

02

Automatiser de vigtigste trin

Vi implementerer CI/CD og IaC gradvist — ikke alt på én gang. Det giver hurtige gevinster og mindsker risikoen for at forstyrre eksisterende workflows under overgangen.

03

Oplæring & vidensdeling

DevOps virker kun, hvis teamet forstår og bruger det. Vi sørger for, at jeres udviklere er trygge i de nye pipelines og kan vedligeholde og udvide dem selv.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om DevOps

Ja — måske endda mere end for store teams. Automatisering frigiver tid, der er endnu mere værdifuld i et lille team. En CI/CD-pipeline der kører tests og deployer automatisk sparer uforholdsmæssigt meget tid når man kun er 2–5 udviklere. Vi skalerer anbefalingerne til jeres størrelse og kompleksitet.

Det afhænger af hvad I oplever i hverdagen. Tager deployments lang tid? Fejler builds tilfældigt? Er der miljøforskelle der giver mystiske bugs? Mangler I synlighed i hvad der sker i produktion? Selv med en eksisterende pipeline er der ofte lavthængende frugter — og vi hjælper gerne med en gennemgang.

Klar til at deploye med ro i maven?

Book et møde og beskriv jeres nuværende setup. Vi finder de vigtigste gevinster og laver en konkret plan for, hvordan I kommer fra der, I er nu, til der, I vil hen.