mathias

Uptimes CTO: Talentfulde udviklere på jagt efter første job skal finde inspiration hos kunststuderende

Det er svært at lande et praktikophold eller dit første job som juniorudvikler i et softwarehus. For at øge dine chancer bør du som IT-studerende kigge de kunststuderende over skuldrene og finde inspiration i deres ofte imponerende portfolio, mener Anders Møller Andersen, CTO i Uptime Danmark.

Selvom der er behov for tusindvis af nye udviklere, kan det stadig være svært at finde dit første job eller praktiksted, da mange virksomheder ofte leder efter specialister med mindst et par års erhvervserfaring.

– Men du kan selv tage et vigtigt skridt og komme foran i jobkarrusellen ved at gøre mere ud af dit CV og portfolio. Det vil gøre det lettere for virksomheder som Uptime at vurdere og forstå dine teknologiske skills, forklarer Anders Møller Andersen.

En gennemarbejdet portfolio kan sparke din karriere i gang

Han, Uptime og andre IT-virksomheder forventer selvsagt ikke et erfarent CV og portfolio fra en juniorudvikler eller praktikant, men enhver præstation eller opgaveløsning, der fremhæver din interesse for softwareudvikling vil gøre det markant lettere at finde dit første job.

– Det lyder måske tosset, når vi anbefaler IT-udviklere at kigge efter kunststuderende. Men der er en mening med galskaben. For kunststuderende begynder at opbygge deres portfolio fra dag ét. Uanset hvor lille projektet er, vil det blive føjet til deres resultater. Det betyder, at de står med en flot portfolio den dag, de skal søge job. En portfolio der gør det lettere for os som arbejdsgiver at vurdere, hvad du som praktikant eller nyuddannet kan bringe til bordet, forklarer Anders Møller Andersen.

Ifølge Uptime Danmarks CTO bør de, der ønsker at arbejde i softwaresektoren, have samme tilgang.

– Når du leder efter en praktikplads eller et job som juniorudvikler, har du normalt ikke erhvervserfaring inden for området, og hvis du efter tre års studier kun kan vise, at du har tilegnet dig teoretisk viden om programmering, er det næsten umuligt for os som arbejdsgiver at forstå, hvilket niveau du egentlig er på. Her vil reelle hands-on erfaring gøre en betydelig og afgørende forskel, mener Anders Møller Andersen.

peger_på_skærm

Gør din resultater synlige

Alle skoleprojekter og projekter fra dine praktikperioder hører hjemme i din portfolio. Forklar hvilken del du byggede, hvilken tilgang du tog til det, og hvad resultatet var set med ”kundebriller”.

– En anden god måde at vise din praktiske erfaring frem på er gennem hackathons og andre sideprojekter. Måske har du deltaget i et arrangement, hvor du skrev kodebasen for at styre en robot skabt af resten af ​​dit team. Her er det oplagt at vise en potentiel arbejdsgiver, at du kan omsætte det, du har lært i skolen til praksis, forklarer Anders Møller Andersen, der også fremhæver fritidsprojekter som en oplagt kandidat til din portfolio.

– Det er ikke nogen hemmelighed at mange softwarehuse som Uptime i Vejle, ofte foretrækker praktikanter eller talentfulde juniorudvikler, der har nørdet med kode hjemme foran computeren i flere år. Har du for eksempel selv udviklet mindre applikationer, der kun er lavet for sjov eller for at teste et programmeringssprog, er det vigtig at få med i din portfolio.

– Den applikation, du laver, behøver ikke at være smuk, den behøver ikke at fungere særlig godt, og den behøver ikke at være præsentabel. Det, der er vigtigt, er, at du har prøvet at skabe noget, har gennemgået processen og har lært noget af det, mener Anders Møller Andersen.

Ifølge Uptimes CTO er det vigtigste, at du som juniorudvikler kan og viser, at du er entusiastisk og virkelig har nogle kompetencer, som kan forfines yderligere hos virksomheden. Det er derimod ikke afgørende, hvor prestigefyldte eller sexede de projekter, du har arbejdet på, er, men at noget er blevet gjort.

– Kunst og IT er to meget forskellige fag, men jeg vil klart anbefale unge udviklere at følge de kunststuderendes tilgang til deres portfolio. For en kunstelev kommer ud af skolen med en lang og meget grundig portfolio. Gør du som IT-studerende det samme, vil du have meget lettere ved at score en praktikplads eller dit første job som juniorudvikler, understreger Anders Møller Andersen.

Læs også om udvikling af app hos os.