Nyansat udvikler glæder sig over en fleksibel arbejdsdag
Siden Morten Erhard Johansen startede i jobbet som full stack developer hos Uptime Development, har han oplevet en arbejdsplads med fleksibilitet og udvikling i nyeste teknologier.
– I Uptime oplever jeg, at de er rigtig gode til at tage hensyn til medarbejderne. Mine kolleger er super flinke, vi arbejder med spændende nye teknologier og man gør en indsats for, at det skal være fedt at gå på arbejde hver dag.
Et godt eksempel er fleksibiliteten omkring arbejdstider. Der er mulighed for hjemmearbejde, og om du arbejder klokken 7 eller klokken 20 er ikke lige så vigtigt, som at opgaven bliver løst, og kunden er tilfreds, forklarer Morten Erhard Johansen.
Udover fleksibiliteten oplever den 31-årige datamatiker også en arbejdsplads, der gør brug af de nyeste teknologier, og hvor der er stor variation i projekterne.
Løsninger vi har udviklet
Vil du høre mere?
Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i mål med jeres næste IT-projekt.