5 tips til at komme i mål med dit IT-projekt

Oplever du, at vejen fra idé til en færdig app, et digitaliseringsprojekt eller softwareløsning kan være både lang og besværlig? Læs hvordan du får et solidt fundament til at komme i mål med dit næste IT-projekt i projektleder Johan Pedersens 5 gode råd.

Du har sikkert prøvet det. Fået en genial idé til en app, automatisering eller en softwareløsning. En idé, der vil gøre alt bedre eller lettere. Men vejen fra idé til færdigt produkt er lang, og de fleste går i stå, før de kommer i mål.

Dyk ned i ”5 tips til at komme i mål med dit IT-projekt” og få svarene på, hvordan du sikrer et godt flow i udviklingsprocessen og undgår alle faldgruberne og de hårde bump på vejen i realiseringen af dit næste IT-projekt.

1. Forretningsmodel

Den vigtigste faktor, du skal tænke over, før du går i gang med dit IT-projekt, er din forretningsmodel, fortæller Johan Pedersen, der er IT projektleder i Uptime Development.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvordan vil du tjene penge på dit udviklingsprojekt?

Er det en app eller et system, du skal ud at sælge bagefter, eller er det en løsning, der f.eks. optimerer interne systemer og forretningsgange, og som derved sparer ressourcer? Er det en app, der er gratis at hente, men som har reklamer? Mulighederne er mange, og der er ikke noget let svar. Det er en vigtig overvejelse, for det er med til at forme hele projektet.

Når du udvikler en app eller en softwareløsning, skal der være noget kickback. Du skal opnå en fordel, hvad enten det er penge, du direkte tjener, eller det er ressourcer, du sparer. Førstnævnte er ofte nemt at få øje på, selvom der stadig er faldgruber, du skal være opmærksom på.

Her er der en vigtig overvejelse, du bør tage stilling til: Ville du selv betale for app’en? Hvis svaret er nej, skal du gøre dig nogle grundige tanker om, hvordan projektet bliver til en robust forretningsmodel.

Alternativt så er det et digitaliseringsprojekt, som skaber besparelser. Et projekt, der gør det muligt at bruge ens ressourcer bedre ved at “sætte strøm til journalerne”, således at en masse unødigt arbejde bliver digitaliseret og automatiseret. Måske gør du det lettere at arkivere, integrere og visualisere på tværs af systemer. Derved fjernes ressourcebrug fra rutinearbejde, og tiden kan i stedet bruges bedre til mere komplekst arbejde.

2. Budgettet

En anden vigtig faktor er dit budget. Uanset hvilken kunde jeg taler med, så er budgettet noget af det første, jeg spørger om, fordi det er så vigtigt for projektet. Budgettet er med til at bestemme, hvor mange funktioner IT-løsningen kan indeholde, og hvor mange af dem, der skal være med i første lancering.

Det er svært at komme med et præcist bud på et ”standardbudget”, men flere udviklingshuse arbejder ud fra et minimumsbudget på 200.000 kr. Har du færre midler at sætte i spil, vil det gå hårdt ud over kvaliteten, og du vil typisk løbe panden mod muren og stå med et produkt, der ikke opfylder dine drømme og mål.

Husk også at du ikke skal fyre hele dit budget af i første hug. Der skal være økonomi til at videreudvikle din løsning, efter den er lanceret. I Uptime anbefaler vi næsten altid at lancere din løsning i steps, hvor du hele tiden kan forfine og tilpasse ud fra den feedback, du får fra kunder eller medarbejdere. Det er i vores optik den klogeste måde at bruge udviklingskronerne på.

Når du har en idé om dit budget, kan du med fordel undersøge, om der er fonde, som kan bidrage til funding af din løsning. Blandt andre SMV:Digital har spillet en vigtig rolle i flere af de udviklingsopgaver, vi har løftet.

3. Slutmålet

Nogle gange kan det være svært at få overblik over dit budget. Her hjælper det at reflektere over, hvad dit slutmål er.

Det er vigtigt at overveje, hvad du vil opnå med dit udviklingsprojekt. Hvad skal dit slutprodukt kunne, og hvilken konkurrencekraft giver det? Det er en god idé at beskrive behovet, som din app eller softwareløsning opfylder, hvad enten du vil sælge et produkt til kunder eller skal bruge løsningen internt i din virksomhed.

Du skal nødvendigvis ikke have en færdig løsning klar, før du kontakter et udviklingshus som os, men du skal have gjort dig nogle overvejelser. For det er for dyrt at udvikle i en forkert retning.

Et skræmmeeksempel er et firma, der gik i gang med processen, uden at have lavet det fornødne forarbejde. De endte med at have brugt 3 millioner kroner på et projekt, som vi var tvunget til at starte forfra på, da vi overtog det. Der var ingen vision eller retning for det arbejde, der var udført.

4. Need to have eller Nice to have

Mange kunder vil gerne have alt med i første launch. Det kan du teoretisk set også. Men vi vil sjældent anbefale det, for ambitionen er meget dyr og tager lang tid.

I virkeligheden giver det mere mening at fokusere på, hvad der er ”need to have” og hvad der er ”nice to have”. Der er mange gode grunde til at fokusere på, hvad der er nødvendigt, før du begynder at kigge på, hvad der ville være rart at have. Det gør det både lettere for udvikleren – men også for dig selv.

For at have et færdigt produkt, skal du have udviklet både frontend og backend. Med andre ord skal der både være noget at kigge på, og noget der driver værket. Hvis du har styr på, hvad der er ”need to have”, så kan du hurtigere få din løsning på markedet eller i drift på din virksomhed. Du kan også vise din løsning frem, hvilket er attraktivt, hvis du søger funding eller investorer.

Det hænger også sammen med budgettet. Når der er udviklet en færdig del af løsningen, så kan den komme ud at leve og få feedback, så du kan udvikle videre, velvidende at du bevæger dig i den rigtige retning. Alt sammen uden at miste værdifulde ressourcer på elementer, der ikke er brug for her og nu. Og som der måske aldrig bliver brug for.

Hvis du arbejder med et projekt, der skal integrere flere forskellige systemer, er der også mulighed for, at et af systemerne bliver udskiftet undervejs i et langstrakt forløb. Dette viser også vigtigheden i at arbejde koncentreret, så du fokuserer på det, der er ”need to have”, og tager det et system ad gangen, selvom det ville være ”nice to have” at få alle systemer med på én gang. For det tager ganske simpelt for lang tid.

Hvis du udvikler over for lang en periode, kan omstændighederne også ændre sig. Ifølge Leavitt-Ry modellen er der fem faktorer, der alle påvirker hinanden. Hvis man ændrer på en af variablerne, så vil det have indvirking på de andre. Hvis du for eksempel får en ny teknologi/software løsning, så påvirker det menneskene, opgaverne der skal løses, og så videre. Og da det samme er gældende for alle variabler, så gælder det om at arbejde effektivt. Du kan ikke styre alle sammen, men jo mere fokuseret du arbejder, jo mere kan du tage hensyn til variablerne. På den måde tager processen ikke en forkert retning, ligesom arbejdet med projektet ikke pludselig bliver forældet.

Time to market er også et væsentligt element, du skal overveje. Jo mere fokuseret du arbejder, jo hurtigere kan du komme ud med dit produkt. Og idéer har det med at komme i trends, så jo hurtigere du kan komme ud, desto større er sandsynligheden for, at du ikke bliver overhalet af et lignende produkt. Ikke mindst hvis du arbejder med app-udvikling.

5. Design

Én måde at sørge for at udviklerne kan arbejde hurtigt, effektiv og med det rigtige mål for øje, er altså gennem gode overvejelser om ”need to have” og ”nice to have”. En anden, og mindst lige så vigtig, faktor er at have gjort sig tanker om selve designet på dit projekt. Her tænker vi ikke kun den visuelle del, men især på selve brugerrejsen.

Hvis du har en klar idé om UX (brugeroplevelsen), så har udviklerne noget konkret at arbejde ud fra. Hvis du har tænkt brugerrejsen ind fra start, så kan udviklerne sørge for, at der bliver arbejdet i den rigtige retning. Vi kan ikke læse tanker, men med et godt designdokument, kommer vi betydeligt tættere på.

Det behøver ikke være endeligt og færdigt, men jo mere du har overvejet mulighederne og truffet vigtige beslutninger, jo nemmere, hurtigere og målrettet kan udviklerne arbejde.

Tænk dit endelige produkt godt igennem. Hvordan ser startskærmen ud? Skal der være et login? Hvor skal det være? Tænk på brugervenligheden i dit produkt. En rigtig god måde at gøre det på, er at lave en stregtegning over brugerrejsen. Følg flowet for brugeren og hold det op mod din målsætning. Hvis de to stemmer overens, så er du rigtig godt på vej.

Når alle disse tanker om designet og UX er lavet, så kan det gives videre til din projektleder eller et softwarehus, som derved har en meget bedre mulighed for korrekt at estimere, hvor lang tid projektet vil tage, og hvor meget det vil koste.

Har du brug for hjælp til at nå i mål?

At udvikle et nyt stykke software eller en app kan nemt virke uoverskueligt. Men vi håber, at vi har givet dig nogle konkrete råd og værktøjer til at komme nemmere i mål. Har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om, hvordan vi med Uptime modellen hjælper virksomheder som din i mål med alt fra app-udvikling til kompleks websites og integrationer.

Hvem er Johan Pedersen?

Johan Pedersen er projektleder i Uptiome Development. Han er 37 år og bor i Vejle. Johan er uddannet Cand.IT. fra Aarhus Universitet. Herudover har den veluddannede tidligere oversergent i Forsvaret en diplomuddannelse i ledelse, en bachelor i virksomhedskommunikation, IT & engelsk og en uddannelse som IT Supporter, ligesom han er certificeret i ITIL.